Seks grundlæggende regler for at skabe en god brugeroplevelse

Alle web- og softwareudviklere samt -designere stræber efter at skabe en brugeroplevelse, der gør opgaven og arbejdslivet lettere og mere behageligt og omdanner tvivlere til tilhængere. Der er mange teorier og meninger om, hvad der udgør et godt brugerdesign. Dog er de fleste af dem forankret i Jakob Nielsens mere end tredive år gamle anbefaling. Her gennemgår vi nogle af de vigtigste faktorer for at skabe en god brugeroplevelse, sammenfattet i seks grundlæggende regler.

Hvis du googler UX, UI og interaktionsdesign, vil du få tonsvis af tips og meninger om, hvad der udgør en god grænseflade, og hvad der danner grundlaget for en fremragende brugeroplevelse. Du vil finde lister over alt fra tre til 30 regler, som designere, undervisere og udviklere mener, du bør følge. Dog er de fleste af disse råd baseret på en mere end tredive år gammel anbefaling udviklet af interaktionskonsulenter Jakob Nielsen og Rolf Molich, der refereres til som Nielsens heuristik.

Hvis du undrer dig over forskellene mellem UX (User Experience Design) og UI (User Interface Design), fokuserer UX på brugerens fordel, og UI på designet af grænsefladen og det visuelle. For eksempel tænker en UI-designer på, om brugere finder et intranet attraktivt, mens en UX-designer ser på, hvor hurtigt og nemt brugere kan løse deres arbejdsopgaver. UI kan også betragtes som en underkomponent af UX, da det tager en holistisk tilgang til brugeroplevelsen. De råd, vi giver nedenfor, inkluderer begge tilgange til systemudvikling og brugerdesign.

Nielsens kriterier for godt brugerdesign inkluderer 10 regler. Alle disse er stadig meget relevante i dag, men de fokuserer mere på interaktionsdesign end på brugerfordel, og flere regler kan fusioneres sammen.

Baseret på Nielsens kriterier og med fokus på brugerfordel kan en groft forenklet liste over grundlæggende regler for godt brugerinteraktions- og grænsefladedesign se sådan ud:

    1. Sæt brugeren først. At tage hensyn til brugerne først i udviklingen af en applikation, et intranet eller hele den digitale arbejdsplads bør være en selvfølge for ethvert udviklingsteam. På trods af dette begynder mange ved den anden ende: teknologi. Hvilke apps og hvilken platform og hardware skal vi opgradere til?

      At vælge og designe tekniske løsninger, før du spørger brugerne om deres behov, forventninger og daglige problemer, kan være kontraproduktivt og dyrt. Involver dem fra starten og brug masser af tid på at analysere eksisterende og fremtidige behov, processer og vaner. Opret personas for alle typer brugere og kortlæg disse til den tekniske løsning. Lad faktiske brugere teste løsningen succesivt gennem design- og udviklingsprocessen.

      Vi anbefaler en agil udviklingsmetodologi, hvor hvert skridt fremad testes mod målgrupperne og finjusteres, før det næste skridt tages. Det er hurtigere og mere omkostningseffektivt end at bygge hele løsningen, rulle den ud i sin helhed og derefter rette fejl og mangler bagefter.

    2. Optimer brugervenlighed.Brugervenlighed kan opdeles i to distinkte kvaliteter: brugerfordel og brugeroplevelse. Brugerfordel definerer i hvilken grad brugeren kan opfylde formålet med at bruge systemet. Brugeroplevelse handler om tilfredsstillelse eller utilfredshed ved at bruge systemet/stedet i forhold til, hvor let det er at bruge og forstå. Med andre ord opnås høj brugervenlighed gennem brugerorienterede funktioner, grænseflader og indhold. I praksis betyder det, at:

      a. Indholdet skal være relevant, , det vil sige, at information, nyheder, dokumenter og medier skal være interessante eller nyttige for brugeren. Med målretning og rollebaserede funktioner kan indholdet for eksempel rettes mod forskellige brugerkategorier. Læs mere >>

      b. Funktioner og værktøjer skal tilpasses brugeren, så personen hurtigt kan finde information og opnå sine mål og/eller udføre sine opgaver. Derudover skal brugeren have tilstrækkelige autorisationsrettigheder og adgangslinks til alle nødvendige værktøjer, funktioner og datakilder.

      c. Grænsefladen skal være så intuitiv som mulig, så brugerne ikke behøver at blive uddannet først eller søge efter information om, hvordan de skal betjene systemet/stedet og dets funktioner. Hvad der opfattes som intuitivt, vil variere fra en person eller et land til et andet; brugerens alder også er en vigtig faktor. En simpel tommelfingerregel er at anvende moderne grænsefladestandarder. De fleste brugere vil så øjeblikkeligt og instinktivt vide, hvordan de skal bruge forskellige knapper, ikoner, menuer osv. For eksempel er stort set enhver bruger i verden i dag fortrolig med menuen imagef2jh.png i apps og responsive hjemmesider og ved, hvordan den fungerer.

    3. Vær konsekvent og overhold standarder. Det bør være nemt for brugeren at genkende og forstå symboler, objekter, situationer og valg. Han eller hun bør ikke behøve at søge og forsøge at huske, men i stedet intuitivt forstå og handle gennem genkendelse. For at opnå dette skal du anvende de eksisterende standarder, være konsekvent og bruge det samme sprog i hele løsningen samt bruge de mest almindelige grænseflader og symboler. Læs punkt 2c ovenfor.


    4. Giv brugeren fuld kontrol og optimal support. Det skal være nemt for brugeren at annullere, fortryde og/eller genskabe en kommando eller en handling. Godt brugerdesign handler i høj grad om at give brugerne frihed og fleksibilitet til selv at styre systemet og forskellige situationer. Når en bruger ikke kan eller ikke forstår, hvordan man afbryder eller følger trinene i f.eks. en flertrinsproces, opstår der frustration og ikke sjældent en tøven med at fortsætte med at bruge løsningen. Hvis der derimod er klare symboler og instruktioner om, hvordan man forlader eller fortryder de seneste begivenheder, forbedres brugeroplevelsen. Brug f.eks. dialogbokse, der beder brugeren bekræfte vigtige beslutninger, inden der foretages en større ændring, og tilbyd så mange fortrydelsesmuligheder som muligt.

      I denne sammenhæng er det også ekstremt vigtigt at tænke på fejlhåndtering. For at minimere risikoen for misforståelser skal brugeren informeres både en gang og to gange om konsekvenserne af en bestemt kommando. For eksempel når en fil skal slettes, eller når der skal foretages en større omfattende ændring i en database. Brugeren skal derefter informeres om og tvinges til at bekræfte handlingen mindst et par gange. Løsningen skal også indeholde masser af supportinformation, FAQs og selvhjælpsinstruktioner.

      Jo mere tid du investerer i at udvikle vidensdatabaser, wikier, guider, videoer osv., der hjælper brugerne med at løse problemer selv, desto færre supportressourcer er nødvendige. Læs mere i blogindlægget En digital arbejdsplads ingen har lyst til at forlade.


    5. Visuel hierarki og minimalisme.Ved at arbejde med grafiske elementer, menuer, farver, billeder og tekstformatering i en hierarkisk rækkefølge hjælper du brugeren med at navigere, filtrere og finde det relevante. Det sparer brugeren tid og gør løsningen lettere at udforske og bruge. Du bør også forsøge at holde mængden af information og objekter vist på hver side og dialogbokse på et minimum. Dette er for at lette hurtigere og nemmere skimning og for at forhindre, at brugeren bliver ført på afveje.


    6. Sikre høj tilgængelighed. Tilgængelighed refererer til et systems/websteds responstid og brugshastighed, mobil responsivitet, driftssikkerhed, redundans og funktionaliteter til understøttelse af personer med synsnedsættelse, farveblindhed eller andre handicaps. Siden januar 2019 har det været obligatorisk for den svenske offentlige sektor at overholde standarden for Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) i udviklingen af enhver hjemmeside, app eller intranet. Mange andre organisationer og virksomheder følger også WCAG, når de opgraderer deres hjemmesiders tilgængelighed.

      Da mobile enheder i stigende grad udgør det primære kommunikations- og arbejdsredskab i dag, er det mere eller mindre en hygiejnefaktor at tilpasse den digitale arbejdsplads til mobile enheder. En god mobiloplevelse er også en forudsætning for frontlinjemedarbejdere for effektivt at kunne søge efter information og bruge de digitale arbejdspladsressourcer. Sørg derfor for, at den digitale arbejdsplads og intranettet er godt tilpasset mobile enheder ved hjælp af responsivt design og/eller en mobilapp. For eksempel er alle intranetter bygget på Omnia-platformen automatisk responsive. Organisationer, der ønsker at forbedre den mobile oplevelse og opnå bedre kontrol over den, bruger også Omnia-appen.

      Integration af forskellige applikationer, f.eks. Teams med intranettet, øger også tilgængeligheden og forenkler brugen. Læs mere om dette i blogindlægget Perfekt harmoni mellem intranettet og Teams.

Få mere at vide

Lær mere om, hvordan du skaber en succesfuld, populær og effektiv digital arbejdsplade ved at læse vores blogserie Skab en succesfuld digital arbejdsplads eller downloade vores whitepaper At drive medarbejderengagement med et moderne intranet. Du kan også deltage i vores webinar How to build a modern digital workplace.